Søg tilskud til din organisations arbejde med IT-hjælp
Der er igen åbnet for ansøgninger til Digitaliseringsstyrelsens tilskudspulje til frivilligindsatser med IT-hjælp.
Puljen kan søges af civilsamfundsorganisationer med frivillige, der hjælper mennesker, der er udfordrede af det digitale.
Frem til den 15. september 2024 kan man søge midler til projekter, hvis primære fokus er at øge frivilliges kompetencer inden for offentlig borgerrettet digitalisering eller digital sikkerhed.
Der kan gives støtte på minimum 150.000 kr. og maksimum 499.999 kr. pr. projekt. Der er 2 mio. kr. i puljen, og det er sidste ansøgningsrunde.
Mere information
Interesserede organisationer inviteres til webinar om puljen den 21. juni kl. 11.00.
Læs mere om puljen, webinaret og hvordan man ansøger her: www.digst.dk/frivilligpulje