Ny lov om indsamling vedtaget
Regeringen har sammen med de nordatlantiske mandater stemt en ny lov om indsamling igennem i Folketinget. Den nye lov giver myndigheder bedre mulighed for at holde øje med om indsamlinger er lovlige.
1. juni tog Folketinget for tredje gang stilling til ændringer i loven om indsamling og vedtog en revideret lov, der træder i kraft 1. juli 2023. Ændringer i loven består i, at Indsamlingsnævnet kan trække tilladelser tilbage, en digitalisering af ansøgninger til Indsamlingsnævnet og en ændring i sammensætningen i Indsamlingsnævnet.
Den reviderede lov om indsamling har gode takter om bedre kontrol og digitalisering. I sidste ende er det til gavn for den tillid danskerne viser, når de vælger at støtte en sag igennem en indsamling. Mulighed for at tilbagetrække godkendelse, ændring af Indsamlingsnævns sammensætning, digitalisering af ansøgningsproces for indsamlinger.
En revision af indsamlingsloven har været længe undervejs. I sommeren 2022 sendte den daværende S-regering lovforslaget i høring og ISOBRO bød ind med et høringssvar. Herefter gik arbejdet i stå på grund af valg og regeringsdannelse, men nu er en opdatering stemt igennem.
Mere transparens og tryghed for danskerne
Der godt nyt for tilliden til indsamlingsorganisationerne i den netop vedtagne indsamlingslov.
Indsamlingsnævnet får nu beføjelser til at trække en indsamlingsgodkendelse tilbage, hvis der ikke foreligger et regnskab. Det vil sige, at en organisation kan blive fjernet fra listen over godkendte indsamlinger, hvis ikke organisationen afleverer et tilfredsstillende regnskab.
”Det er meget glædeligt, at Nævnet nu får beføjelser, så de kan handle på de tilfælde, hvor en indsamling og organisation ikke lever op til reglerne. Det sikrer transparens og styrker danskernes tryghed, når de støtter en god sag,” siger Kenneth Kamp Butzbach, generalsekretær i ISOBRO.
ISOBRO var værn om retssikkerheden
I det oprindelige ændringsforslag var der lagt op til, at Indsamlingsnævnet skulle have mulighed for at indhente oplysninger om en person fra tredjepart, for eksempel pengeinstitut og revisor. Her har ISOBRO påpeget, at det normalt kræver en dommerkendelse, hvorfor det fortsat skulle være politiet, der havde den mulighed.
”Vi har argumenteret for, at Indsamlingsnævnet anmelder en indsamling, hvis de finder noget mistænkeligt, men det er fortsat politiets opgave at undersøge lovligheden og indhente oplysninger fra tredjepart. Det er godt at se, at Regeringen i det endelige lovforslag har fjernet den paragraf, så retssikkerheden ikke tilsidesættes,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
Ny magtbalance i Indsamlingsnævnet
Med den nye lov følger også en ændring af sammensætningen i Indsamlingsnævnet. ISOBRO mister den ene af to pladser som i stedet for gives til Erhvervsministeriet. Det skete til trods for, at ISOBRO har haft tæt kontakt med relevante ordførere på området og mødt opbakning fra alle andre partier i Folketinget end Regeringen.
”Det har været positivt, hvordan vi har oplevet stor imødekommenhed og opbakning fra hele oppositionen. Særligt Karina Lorentzen (SF) og Mai Mercado (K) har stillet gode spørgsmål til ministeren og præsenteret ændringsforslag om en udvidelse af Indsamlingsnævnet,” siger Jette Schmidt Lund, sekretariatschef i ISOBRO.
”Vi ærgrer os over, at man fra Regeringens side har valgt at gå på kompromis med fagligheden i Nævnet. Vi har i alle sammenhænge – adskillige emails, telefonsamtaler, faglige oplæg og til foretræde for Retsudvalget – gjort opmærksom på, at ISOBRO som de eneste i Nævnet, har faglig viden og praktisk erfaring om indsamling. Det reducerer man nu ved at tage den ene af vores pladser,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
Han understreger samtidig, at ISOBRO fortsat vil bringe indsamlingsorganisationernes perspektiver og erfaringer i spil i Indsamlingsnævnet, selv om der fremover kun vil sidde en fra ISOBRO.
Den nye sammensætning i Indsamlingsnævnet betyder, at myndighederne får en lige så stor stemme som dem, der repræsenterer samfundet ved borgerne, indsamlingsorganisationer og virksomheder.
