ISOBRO: Lad civilsamfundet samles om et fælles formål, ikke en formand

Nedenstående debatindlæg blev bragt i Altinget Civilsamfund den 2. januar 2024.

Af Kenneth Kamp Butzbach, generalsekretær, ISOBRO

I mine øjne har 2023 bevist, at civilsamfundets styrke er vores forskellighed.

Forskellige organisationer har engageret sig i vidt forskellige formål: Nødhjælp i Mellemøsten, beskyttelse af havmiljø og inflationshjælp til danske familier.

Den forskellighed afspejles heldigvis også i vores brancheorganisationer, som med rette er mere optagede af det, vi kæmper for, end hvordan vi er organiseret. 

Diskussionen om én fælles organisation og vision for det danske civilsamfund dukker op med mellemrum.

På overfladen kan det lyde besnærende med en mastodont i liga med Dansk Industri eller Kommunernes Landsforening.

Men vi mener ikke den tankegang hænger sammen med vores udgangspunkt, som er den frivillige og sprudlende sammenslutning af borgere i formålsfællesskaber.

Organisationer i fælles front  

Vores styrke er netop det mangfoldige engagement fra neden. De mange mennesker, der kommer med nye ideer, tanker og viljen til at præge vores samfund i en bedre retning, samtidig med at man oplever glæden ved at engagere sig i meningsfulde aktiviteter. Uanset om det gælder et humanitært, grønt, socialt eller helt fjerde formål.

I al beskedenhed mener vi allerede, at brancheorganisationerne er gode til at danne fælles front, når der er et vigtigt fælles mål.

Som eksempel kan nævnes vores fælles bidrag til Finanstilsynets arbejde med at lette administrationsbyrden for foreninger.

For Isobro er det nemlig målet, der styrer samarbejdet, ikke omvendt.

Civilsamfundets styrke er, at vi ikke er én samlet masse, men en mangfoldighed af perspektiver, mennesker og missioner. Men skal vi pege på en samlet vision for civilsamfundets fremtid, så må den indebære gode og tidssvarende rammer for organisering og finansiering af alt det gode vi gør.

Rammerne for civilsamfundet og finansieringen heraf trænger nemlig til en update, da det er hele grundlaget for at yde en gøre en forskel.

Øget politisk opmærksomhed

Underlægningsmusikken for dette er, at velgørende fonde og foreninger i Danmark mærker stigende politisk opmærksomhed.

Omdrejningspunktet for den opmærksomhed er i høj grad ønsker og forventninger om, at civilsamfundets organisationer skal påtage sig en større og mere aktiv rolle der, hvor staten kommer til kort.

For eksempel tænkes patientforeninger og nødhjælpsorganisationer i højere og højere grad ind i den offentlige opgaveløsning, og i regeringsgrundlaget ønsker man ”at give kommunerne bedre muligheder for at inddrage frivillige foreninger i velfærdssamfundet, så de f.eks. kommer til at spille en større rolle i skoler og på ældrecentre”.

Det er en klar anerkendelse af det store og vigtige stykke arbejde vores medlemmer bedriver.

Men vi mener grundlæggende, at man bør være forsigtig med at pålægge civilsamfundet opgaver, og i stedet spørge hvad vi kan og vil bidrage med.

Her ser vi en fælles sag og vision for civilsamfundet. For ønsker man, at vi skal bidrage endnu mere end i dag, skal vi modernisere rammerne for borgernes frivillige bidrag – uanset om man donerer tid, penge eller engagement.

Opdater reglerne for frivilligt engagement 

Rammerne blev lavet i en tid, hvor vi organiserede os som trofaste, kontingentbetalende medlemmer, som troppede op i forsamlingshuset hver tirsdag og stemte til generalforsamlingen.

Sandheden er, at danskerne i dag har en mere mangfoldig tilgang til at engagere sig i deres omverden. De vil gerne bakke op om specifikke sager, de har sympati for, for eksempel ved at deltage i Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling eller Red Barnets landsindsamling.

Men indsamlerne – og særligt de yngre generationer – er ikke nødvendigvis traditionelle medlemmer i foreningerne, og omvendt er der mange traditionelle medlemmer der aldrig samler ind.

Det skal lovgivningen kunne rumme, i særdeleshed når forventninger til civilsamfundet vokser.

Et lavpraktisk eksempel er, at når velgørende organisationer indsamler penge ved personlig henvendelse, må de kun tilbyde danskerne gammeldags engangsdonationer eller fuldt medlemskab.

Ønsker en person at støtte med en 20’er om måneden over MobilePay, er det er ganske enkelt ikke lovligt at tage imod, medmindre donoren tegner et fuldt medlemskab.

Det er en barriere for at hverve faste støtter, og betyder, at organisationerne må bruge flere kræfter på fundraising og færre på formålet. Det er blot et enkelt eksempel på, at rammerne trænger til en modernisering.

Diskussionen om én fælles organisationen og vision for civilsamfundet dukker op med mellemrum.

Man fristes til at spørge, om det er den diskussion vi skal dedikere spalteplads til, eller om vi ikke hellere skulle debattere, hvad fremtiden bringer for vores branche. Under alle omstændigheder vil Isobro altid være villig til at indgå i samarbejder med vores kollegaer i branchen, også selvom vi ikke har samme telefonnummer eller adresse.