Indsamling
Indsamling handler her om donationer, hvilket er en gave uden modydelse og altså ikke spil, salg af varer eller andet, hvor man får noget tilbage.
Indsamlingsloven
Indsamling af donationer reguleres af Indsamlingsloven. Udover Indsamlingsloven skal medlemmer af ISOBRO også være opmærksomme på ISOBROs indsamlingsetiske retningslinjer og nedenstående retningslinjer for god indsamlingsskik.
- Indsamlingsloven 26/05/2014 - link
- Ændring vedr. juridiske personer, testamenter 30/01/2019 - link
- Ændring vedr. terrorfinansiering og hvidvask 04/02/2020 - link
- Ændring af Indsamlingsnævnets , øgede kontrolmuligheder m.v. 13/06/2023 - link
Indsamlingsnævnet
Indsamlingsnævnet giver tilladelse til indsamlinger og fører kontrol med, at indsamlede midler anvendes til de formål, som indsamler har oplyst. Indsamlingsnævnet er et uafhængigt kollegialt forvaltningsorgan.
- Indsamlingsnævnets hjemmeside - link
- Indsamlingsbekendtgørelsen 26/02/2020 - link
- Liste over godkendte indsamlinger - link
Retningslinjer for god indsamlingsskik
Indsamlingsnævnet har fastsat nogle retningslinjer for god indsamlingsskik, som skal overholdes af alle, der foretager indsamlinger. Reglerne gælder også for hvervning af medlemmer ved personlig eller telefonisk henvendelse.
- Retningslinjer for god indsamlingsskik - link
- Særligt for hus-og / eller gadeindsamling - link
- Særligt ved brug af telefonindsamling - link
Indsamlingsregnskaber
Der er krav om regnskab for offentlige indsamlinger og ISOBRO anbefaler at dette også er tydeligt i organisationens samlede regnskab. ISOBRO har udarbejdet en vejledning til regnskabsaflæggelse og et eksempelregnskab, der skal styrke transparensen i årsregnskaber og dels styrke legitimiteten af årsregnskaber aflagt af medlemmer af ISOBRO i form af fælles principper og begreber.
Medlemmer
Medlemsskabet, og den betydning det har når man er et medlem, har fået en central placering i mange sammenhænge, ikke mindst i relation til Indsamlingslovens bestemmelser, der knytter særlige muligheder til medlemsforholdet, og i relation til Ligningslovens § 8A, der stiller krav om et vist antal medlemmer, for at få en godkendelse. Medlemskaber er ikke en donation, da man får noget igen f.eks. rettigheder.
Særligt ved brug af telefonindsamling
Her kan du se, hvornår du som indsamler må kontakte bidragsydere telefonisk om at yde bidrag.
Her må du ringe - situationer, der er undtaget fra loven
(= private indsamlinger, der ikke kræver tilladelse fra nævnet)
- Telefonisk indsamling blandt kontingentbetalende medlemmer.
- Telefonisk indsamling blandt gavegivere, der har givet gaver indenfor 1 år; max 2 år.
Her må du IKKE ringe - situationer, der er omfattet af loven
(= Forbudt, medmindre nævnet har meddelt tilladelse til at foretage husindsamling efter lovens § 5, stk. 2, og i givet fald må der kun ringes til bidragyder den ene dag.)
- Telefonisk indsamling blandt personer, der aldrig har været i kontakt med organisationen.
- Telefonisk indsamling blandt personer, der ikke har givet en gave indenfor 2 år.
Virksomheder mv.
Her må du ringe, hvis du har tilladelse efter §3 eller §4
(=Tilladt, såfremt du har en tilladelse til at foretage indsamling efter §3 eller §4, jf. §5, Stk. 2.)
- Telefonisk indsamling blandt juridiske personer (f.eks. virksomheder).
Arv og testamente
Arv og testamente reguleres af arveloven. Særligt interessant for indsamlingsorganisationerne er den nedenstående beskrevne 30%-løsning. Find mere information på Det Gode Testamente.
- Arveloven 15/06/2021- link
30%-løsningen
30%-løsningen er en ordning, hvor en eller flere velgørende organisationer indsættes i testamentet til at arve 30% af boet på betingelse af, at organisationerne betaler bo- og tillægsboafgifter for de øvrige arvinger. De øvrige arvinger modtager så 70% af boet og skal ikke betale afgifter. Da velgørende organisationer ikke selv betaler bo- og tillægsboafgift, betyder det, at familien får lidt mere i arv, og der bliver samtidig et beløb til den eller de velgørende organisationer.
Velgørenhedsarrangementer
Se alt om rammebetingelserne for velgørenhedsarrangementer.
- Cirkulære vedr. tilladelse til Velgørenhedsforestillinger - link
- Koda fritager velgørenhedsarrangementer, hvis - link
- Momsfritagelse af velgørende arrangementer - link
Dødsboer
- Bekendtgørelse af lov om afgift af dødsboer og gaver - link
Kollekter
Cirkulære om indsamling i kirkerne - link