Regnskabsmedarbejder/bogholder
Sex & Samfund søger serviceminded regnskabsmedarbejder/bogholder
Sex & Samfund søger serviceminded regnskabsmedarbejder/bogholder
Er du en dygtig regnskabsmedarbejder, der mestrer det meste inden for bogføring og administration? Er du selvkørende og serviceminded – og ikke bange for at være en nøglemedarbejder og selv sætte dit eget præg på opgaveløsningen? Trives du med en alsidig hverdag i en spændende organisation med mange interessenter, der har brug for din hjælp?
Så har vi en ledig stilling som regnskabsmedarbejder/bogholder i Sex & Samfund, som vi ønsker besat hurtigst muligt.
Dine opgaver
Som vores nye kollega vil dine arbejdsopgaver og ansvarsområder omfatte:
- Administrere digital faktura-, udlæg- og rejseafregningshåndtering
- Bogføring og gennemføring af betalinger, herunder debitor- og kreditorstyring
- Fakturaskrivning og rykning af debitorer
- Periodevise afstemninger, samt opgørelse og indberetning af moms og afgifter
- Udarbejde afstemningsmateriale til brug for årsregnskaber, budgetopfølgning og controlling
- Du vil få ansvaret for alle de sædvanlige regnskabsmæssige opgaver – og alt afhængig af din nysgerrighed og lyst til at lære nyt, vil du få mulighed for at præge og deltage i hele værdikæden
Vi ønsker os en kollega, der:
- Har en relevant uddannelse og/eller erfaring inden for regnskab og økonomi. Du kan både have få og mange års erfaring – det vigtigste er, at du er motiveret for opgaverne
- Er fortrolig med de mest almindelige IT-systemer – og det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i Business Central og digital faktura- og udlægshåndtering
- Er en imødekommende, ansvarsbevidst, struktureret bogfører, som sætter en ære i at levere høj kvalitet
- Har du erfaring med administration af offentlige projektmidler, vil det være en fordel
Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job i en dynamisk organisation, hvor du er med til at arbejde for en verden, hvor alle har ret til at bestemme over deres egen krop og seksualitet. En verden der ikke accepterer, at diskrimination, forfølgelse, sexsygdomme eller uønskede graviditeter ødelægger liv både i Danmark og internationalt. Herudover vil du få en travl, ofte sjov og varieret dagligdag sammen med ca. 50 dygtige kolleger på Amager og en arbejdsplads, der stræber efter en passende balance mellem arbejds- og privatliv samt tilbyder gode muligheder for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt. Arbejdstiden er 32-37 timer om ugen efter aftale med dig.
Din ansøgning
Du kan søge stillingen ved at sende din ansøgning til job@sexogsamfund.dk senest den 11. august 2024. Vi ser frem til at høre fra dig og holder samtaler løbende, med henblik på tiltrædelse hurtigst muligt. Vi forbeholder os retten til at tage stillingsopslaget ned, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Simone Muyingo Christensen på e-mail smc@sexogsamfund.dk eller tlf. 30 18 26 39.
Sex & Samfund betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, seksualitet, alder, etnisk tilhørsforhold eller religion til at søge den ledige stilling.
Du kan læse mere om Sex & Samfund på www.sexogsamfund.dk.
Sex & Samfund er en privat og ikke-kommerciel forening uden partipolitisk eller religiøs tilknytning. Sex & Samfund arbejder nationalt såvel som internationalt for at sikre den enkeltes seksuelle og reproduktive rettigheder uanset alder, køn, etnisk baggrund, religion, seksuel præference, politisk tilhørsforhold samt ægteskabelige og social status. Sex & Samfunds årsomsætning er på omkring 60 mio. kr.