Ny GDPR-vejledning til små foreninger
Digitaliseringsstyrelsen har udgivet en vejledning til at arbejde med og få styr på GDPR i mindre foreninger.
Der er rigtig godt nyt for jer, som må tage en ekstra dyb vejrtrækning/kop kaffe i arbejdet med GDPR.
Datatilsynet har netop lanceret et GDPR-univers for små foreninger, som gør det nemmere for de mindre foreninger og medlemsorganisationer at navigere i databeskyttelsesreglerne.
Mens vejledningen til de små foreninger er ny, har Datatilsynet i nogen tid haft generel vejledning til foreninger tilgængelig, og den ligge stadig tilgængelig på datatilsynets hjemmeside.
Et stærkt skridt frem
ISOBRO gjorde i 2016 datatilsynet opmærksom på behovet for en særskilt vejledning for mindre foreninger, og generalsekretær Kenneth Kamp Butzbach er glad for at den online vejledning nu kan komme mange af ISOBROs medlemmer til gavn:
”Det er rigtig godt, at der er kommet det her værktøj til de små foreninger. GDPR er et område, som mange har spørgsmål til, så at vi har fået en konkret vejledning, er et kæmpe skridt frem.”
ISOBRO er stadig optagede af, at det ikke skal være mere administrativt tungt at være forening i Danmark.
”Det arbejder vi fortsat med i samarbejde med en lang række andre paraplyorganisationer,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
Vi kan kun anbefale, at man hopper ind og snuser lidt rundt på det nye GDPR-univers, hvor du blandt andet kan finde svar på ofte stillede spørgsmål, fordybe dig i cookies eller få styr på det grundlæggende om GDPR.