Debatindlæg: Forældet lov truer tilliden til velgørende indsamlinger
Debatindlæg i Jyllands-Posten om behov for modernisering af Indsamlingsloven.
Følgende debatindlæg blev bragt i Jyllands-Posten den 3. juni 2024. Du kan se debatindlægget udgivet her.
Af Kenneth Kamp Butzbach, Generalsekretær i ISOBRO – indsamlingsorganisationernes
brancheorganisation
I den seneste tid har der været ekstra meget fokus på, om der er nok kontrol med indsamlinger, og om vi kan stole på, at vores donationer går til de formål, vi tror. Vi mener, at vi nødt til at kigge på den hastige samfundsudvikling og danskernes engagement i gode formål og spørge os selv: passer indsamlingsloven, der blev vedtaget for 10 år siden d. 20. maj 2014, stadig til 2024? Altså den lov, der i det skjulte spiller en helt fundamental rolle for danskerne ved at sørge for åbenhed og transparens omkring de penge, danskere donerer til velgørende formål.
Danmark har en stolt tradition for at samles om gode formål og yde hjælp. Vi er faktisk det mest generøse land i Norden ifølge den seneste undersøgelse af donationer i Norden. ISOBRO var i 2014 stor fortaler for en indsamlingslov og med til at få den indført.
Indsamlingsloven var et paradigmeskift, der skulle styrke danskernes tillid til indsamlinger. Den erstattede et forældet system, hvor den enkelte politikreds holdt opsyn med velgørende indsamlinger. Denne modernisering var helt nødvendig, og siden 2014 er kontrol, registrering og transparens kontinuerligt blevet forbedret til gavn. Men nu tvinger nye udfordringer os til at se på loven igen.
Danskernes måde at bidrage til gode formål og engagere sig er under hastig forandring. Det gælder både, når donorer støtter ukrainernes frihedskamp, og det lokale engagement, som når frivillige samler affald i naturen med Danmarks Naturfredningsforening. Betalingsformer som MobilePay har de seneste år vendt op og ned på praktikken i indsamlinger. Og i takt med, at sociale medier og online platforme er en stor del af danskernes mediebrug, bliver donationer mere målrettet den enkelte sag eller projekt, ofte forstærket af mediernes fokus. Alt dette gør, at indsamlingsloven nogle gange i dag spænder ben for danskernes engagement.
Et eksempel: indsamlingsloven siger, at organisationer i dag ikke må hverve faste støtter, når de samler ind på udvalgte måder, men kun sælge traditionelle medlemskaber. Donoren kan ikke forstå, hvorfor NGO’erne må afvise faste donationer, hvis han eller hun ikke har lyst til at lade sig registrere som medlem.
Fundraising handler om at stille det rigtige spørgsmål til den rigtige person på det rigtige tidspunkt. Når det sker, så bliver mennesker engageret og glade af at give, og det giver lyst til også at engagere sig i morgen. Som indsamlingsloven ser ud i dag, kan organisationer ikke møde danskerne der, hvor de er – og give dem glæden ved at give på de måder, som passer dem.
For 10 år siden gik organisationer og politikere sammen for at styrke tillid og transparens for danskernes støtte. Den seneste tids fokus på indsamlinger kombineret med nye tendenser og hastigt skiftende tider gør, at vi igen skal sætte os sammen og finde de rammer, som passer til danskernes engagement i 2014 og organisationers virkelighed.
Mit svar på mit eget indledende spørgsmål er desværre, nej, indsamlingsloven af 2014 passer ikke til 2024.
