Digital Svindel: Dyk ned i fænomenets mange facetter

Antallet af svindeltilfælde er hastigt stigende, og non-profit-branchen er ikke immun. Organisationer står ofte tilbage med økonomiske tab og tillidsbrud med støtterne. Læs mere om, hvordan du kan identificere svindelmetoder og bruge de rette værktøjer til at afværge svindel. Teksten er blevet til på baggrund af et medlemsmøde i efteråret 2023 i samarbejde med StopSvindel fra PAYS by CharityGuard.

Svindlerens profil og motivering

Svindleren synes at motiveres af økonomiske gevinster, spændingen ved at narre andre og ego-boosts ved en succesfuld bedragende aktivitet.

Følgende attributter kendetegner en svindler:

• Over 75% af svindlere er mænd, og 80% af disse er hvide mænd
• De er sandsynligvis universitetsuddannede
• 85% har et barn på det tidspunkt, de vælger at svindle
• De fleste er gift, når de begår svindel
• De fleste begynder at svindle i midten af 40’erne eller senere

Disse er blot nogle af de egenskaber, der kendetegner svindleren, hvor den overordnet tendens er, at de ofte er ressourcestærke.

Kognitive fælder: Hvorfor bliver vi fanget af svindleren?

Svindel finder ofte sted, fordi svindleren udnytter vores forskellige typer af bias og menneskelige effekter eller sågar heuristikker, som beskrevet herunder:

• Ankerbias: Refererer til tendensen, hvor vi påvirkes meget af den første information (ankeret), vi modtager, hvilket præger senere vurderinger og beslutninger, der kommer til at lægge sig op ad ankeret.  
• The Truth bias: Refererer til tendensen om at tro, at andre generelt taler sandt uden tilstrækkeligt bevis, der understøtter dette.
• Survivorship bias: Refererer til tendensen om, at der kun fokuseres på succeshistorier. Dette kan lede til fejlagtige konklusioner, da de mislykkede forsøg eller historier ikke inkluderes, og dermed skævvrides billedet af de faktiske forhold.  
• Autoritetsbias: Vi er mere tilbøjelige til at acceptere information fra autoritetspersoner, selvom informationerne kan være ukorrekte. Vi er mindre kritiske, hvis formidleren har en autoritet.
• Halo effekten: Handler om, at en god egenskab eller succes fra en person, virksomhed eller produkt farver vores opfattelse af dem som helhed.  
• Nysgerrighedseffekten: Vi tiltrækkes ofte af information eller emner blot på grund af nysgerrighed.
• Knaphed: Begrænsning af fx antal produkter øger appellen til at handle, da vi ønsker at få mere af det, som er begrænset.

Svindleren taler ind i ovenstående og andre kognitive genveje, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på netop disse bias, som kan få os til at handle uden et kritisk blik på konsekvenserne.

Svindelidentificering

Svindlere har nogle typiske såkaldte scams, de benytter til at bedrage. Få et overblik herunder over, hvilke røde flag du skal være opmærksom på.

• Phishing email er forsøg på at snyde modtageren til at videregive personlige oplysninger, som fx brugernavne, adgangskoder eller kreditkortoplysninger. Disse emails udgiver sig ofte for at være fra pålidelige kilder, som fx banker, regeringen eller store virksomheder.

Røde flag: Stavefejl, ukendte mailadresser, anmodninger om personlige oplysninger, trusler

• Smishing SMS refererer til phishing-angreb, der udføres via SMS-beskeder. Svindleren sender tekstbeskeder med vildledende indhold og anmoder modtageren om at klikke på links eller at opgive personlige oplysninger.

Røde flag: Uventede SMS'er fra ukendte kilder, anmodninger om at klikke på links eller ringe til et nummer, der ser mistænkeligt ud, anmodninger om personlige oplysninger.

• Vishing telefon indebærer forsøg på svindel gennem telefonsamtaler. Svindleren ringer ofte og udgiver sig for at være fra officielle organisationer eller supporttjenester for at narre folk til at videregive personfølsomme oplysninger.

Røde flag: Uventede opkald, trusler om retlige konsekvenser, anmodninger om kreditkortoplysninger, hurtige beslutningstagning, presserende anmodninger.

Når svindel rammer non-profit organisationer

Svindel, der rammer non-profit organisationer, kan betyde store økonomiske tab og skade tilliden mellem organisationer og donorer. Non-profit organisationer lider ofte større tab ved svindel end private virksomheder grundet mangel på ressourcer til kontrolforanstaltninger og utilstrækkelig opgaveadskillelse.

Den typiske svindler internt i non-profit organisationer er executive/overordnet leder, manager/supervisor eller medarbejder/frivillig. Metoder, der bruges til at svindle i non-profit organisationer, er blandt andet:

• Korruption
• Svindel med falske fakturaer
• Refusion af udgifter

Forebyggelse og generelle råd

Din organisation kan implementere diverse foranstaltninger og værktøjer for at sikre din organisation bedst muligt mod svindel som belyst herunder

• En hotline øger svindeldetektion med over 10%
• Oplæring og træning af medarbejdere øger svindeldetektion med 10%
• Omtrent 60% af whistleblowers foretrækker at anmelde deres bekymringer via email eller online formularer
• Kun 4% af alle svindelsager bliver opdaget gennem ekstern revision – derfor bedst med intern revision
• Opfordring af medarbejdere til at fortælle, hvis de bemærker noget usædvanligt
• Gennemgang af nuværende kontrolmiljø
• Oprettelse og opdatering af overvågningsprocedurer
• Vidensdeling om svindel til medarbejdere og frivillige