Vil AI billeder bryde vores relation med donorer?
Hvad siger forskningen om AI genererede billeder og vores opfattelse af virkeligheden? Postdoc og Ph.D ved Aarhus Universitet, Maja Bak Herrie, forsker i netop det spørgsmål.
Maja Bak Herrie gæstede konferencen, som ISOBRO afholdte i samarbejde med Røde Kors om AI billeder den 24. oktober. Her fortalte hun om en troværdighedskontrakt mellem organisation og donor. En kontrakt som kan blive udfordret af AI billeder.
Der er ikke entydige svar. Vi har bedt Maja Bak Herrie om at folde et par spørgsmål om AI billeder ud, som et kighul ind til hendes forskning til at forstå, hvad der er på spil i troværdighedskontrakten.
Hvad mener du, at vi som velgørende organisationer, skal være opmærksomme på?
”I mit oplæg ved konferencen Brug af AI billeder i velgørenhed den 24. oktober 2023 talte jeg en del om den ”troværdighedskontrakt”, som jeg oplever, velgørenhedsorganisationer har med modtageren af deres kampagner. Her tænker jeg på forventningerne, man har til de billeder, man plejer at se hos de organisationer, man støtter.
Billeder fra lukkede og farlige krigszoner, for eksempel, som plejer at være reportager fra ”virkelige” steder, af ”virkelige” mennesker, fotograferet af ”virkelige” fotografer,” siger Maja Bak Herrie, og fortsætter med de åbne spørgsmål:
”Hvordan forandrer introduktionen af AI-billeder i denne type af kampagner den ”kontrakt”, velgørenhedsorganisationer har med deres modtagere? Vil de stadig tro på det, de ser?”
Vi bliver påvirket af virkeligheden
Maja Bak Herrie fortæller, at for mange mennesker giver mødet med grusomme billeder fra bombede krigszoner eller fattige slumområder anledning til en helt intuitiv, kropslig reaktion. Man bliver rystet. Forfærdet. Og man bliver grebet af en lyst til at gøre noget. Ikke fordi billederne i sig selv er ubehagelige, men fordi vi ved, at de er virkelige. At menneskerne på dem er virkelige. Det er den ”kontrakt”, vi kender.
”Med introduktionen af AI-billeder mere generelt i vores billedkultur, kan jeg blive bekymret for, om denne ”kontrakt” fortsat kan opretholdes. Vil det blive for nemt bare at scrolle videre eller beholde pungen i lommen, når man møder en facer? Vil blive for nemt at lukke øjnene?
Fare for fake news
Hvis folk begynder at se på organisationernes kampagner med et kritisk blik – ikke på budskabet eller vigtigheden i casen – men for at finde tegn på, om billedet er fake, tror jeg ”troværdighedskontrakten” kan risikere at smuldre.
Vi lever i forvejen i en tid, hvor ord som misinformation og fake news vinder frem i den offentlige diskussion. Hvis den billedverden, velgørenhedsorganisationerne præsenterer for deres modtagere, begynder at være én man kan tvivle på – så tror jeg, branchen kan komme i problemer,” siger hun.
Om Maja Bak Herrie:
Hun var med til at starte Centre for Aesthetics of AI Images (AIIM) på Aarhus Universitet sammen med en gruppe kollegaer. Fra årsskiftet kaster hun sig ud i at undersøge AI-billedernes betydning på fuld tid. Her skal hun være en del af forskningsprojektet New Visions – Image Cultures in the Era of AI, som ligeledes består af de to kollegaer lektor Lotte Philipsen og postdoc Lea Laura Michelsen.
