Lokalforeningspuljen
ISOBRO støtter de frivillige i de lokale foreninger
ISOBRO kan via en bevilling fra Socialstyrelsen fordele ca. 6 mio. kr. om året til de lokale frivillige foreninger. Man kan søge én gang hvert år, om støtte til en aktivitet for foreningens målgruppe og frivillige.
Alle godkendte ansøgere får det samme beløb, som ligger på ca. 5000-6000 kr.
BEMÆRK - der åbnes op for ansøgninger den 1. september 2024.
Har du modtaget penge fra Lokalforeningspuljen i 2023?
Ifølge retningslinjerne skal alle, der har modtaget penge i 2023, lave en afrapportering. Du laver din afrapportering via dette elektroniske skema her.
Hvem kan søge?
Frivillige lokale foreninger skal, for at opnå tilskud fra Lokalforeningspuljen, være en lokal enhed under en landsorganisation, der er medlem af ISOBRO.
Derudover skal ansøger være:
- En lokal forening, der virker i et geografisk afgrænset område. Regionale/tværgående enheder kan ikke opnå tilskud.
- Foreningen skal have vedtægter.
- Lokalforeningen skal have en lokalt valgt ledelse.
- Foreningen kan have aktivitetsgrupper, men disse kan ikke selvstændigt opnå tilskud.