AI - hvad er vigtigst at vide lige nu?
Bliv klogere på, hvad der rør sig inden for AI lige nu - og hvordan du kan bruge det i dit kreative arbejde.
AI er fortsat på alles læber. Nogle er godt i gang med at bruge de mange redskaber, mens andre fortsat har til gode at høste gevinsterne.
Kom til medlemsmøde og hør AI-praktikeren Jarl Lyng fortælle om de mest relevante redskaber og hvordan du kan bruge dem i dit kreative arbejde.
Jarl vil præsentere redskaber til produktion af indhold, til kreativ idéudvikling og tekstforfatteri. Fokus på dette medlemsmøde er ikke AI til administrative opgaver.
Om oplægsholderen
Jarl Lyng, arbejder som UX og Design Director hos Forte Advice. Han har en omfattende baggrund indenfor online visuel kommunikation med over 15 års erfaring inden for kreativ digital design og kommunikation. Han har i mange år arbejdet med AI, men for nylig har han især integreret det i sit kreative arbejde. I dag rådgiver han en bred vifte af organisationer, herunder offentlige institutioner, non-profit organisationer og private virksomheder om kreativ, etisk og teknisk anvendelse af kunstig intelligens.
Tilmelding og praktik
Medlemsmødet er gratis for ansatte og frivillige i ISOBROs medlemsorganisationer. Tilmelding er dog nødvendig. Du tilmelder dig ved at udfylde formularen herunder. Vær opmærksom på, at vi har en ’no-show fee’ på 450 kroner, hvis du ikke møder og ikke melder afbud. Vi vil så gerne stå med passende mængder kaffe og siddepladser.
Læs mere om vores No show fee her.
Medlemsmødet afholdes hos ISOBRO, Peter Bangs vej 5B, 2000 Frederiksberg i lokalet Dagligstuen. Det ligger op af trappen på venstre hånd, når du kommer ind ad hovedindgangen.
Du tilmelder dig ved at udfylde formularen herunder.